title2 Salg af antikviteter title3

title2

Salg af antikviteter

title3

Nye varer

Om Lis Messmann - salg af antikviteter

Antikvitetshandler Lis Messmann har livslang erfaring inden for salg af kunst og antikviteter. Karrieren med handel af antikviteter startede i 1979 og foregik de første 14 år fra Herregaarden Hindemae på Fyn, og siden 1993 har hun handlet med antikviteter fra Staarup Hovedgaard på Skive-egnen.

Med Lis Messmanns store ekspertise indenfor handel med antikviteter, står hun altid parat til at yde en professionel vejledning ved små som store anskaffelser af antikke møbler og antikt interiøer til såvel hjemmet som til virksomheden. Lis Messmann påtager sig ligeledes konsulentopgaver i forbindelse med indretning af hjemmet eller virksomheden, hvor det at mikse moderne og antikke møbler og interiører giver en hel unik charme i boligen såvel som i virksomheden. Antikvitetshandler Lis Messmann har i gennem tiden deltaget i adskillige antikvitetsudstillinger i såvel Danmark som i udlandet. Herhjemme bl.a. Antik på Børsen, Forum og i Sønderjylland.

Antikvitetshandler Lis Messmann er medlem af DKAU - Dansk Kunst og Antikvitetshandler Union, Kunst Antik & Design samt den Internationale organisation CINOA.
  
Lis Messmann er og har været flittigt brugt som vurderings-ekspert i danske TV-mediers udsendelser om antikviteter - sidst i DR 1´s opkøberpanel i "Guld på Godset", ligesom to af udsendelserne er optaget fra Staarup Hovedgaard, hvor hun fortalte om fortid og nutid på Staarup Hovedgaard. Hun har også været med som opkøber af antikviteter i DR1´s "Antikduellen".Tidligere var hun gennem 10 år en af eksperterne om antikviteter i DR 1´s "Hvad er det værd". På TV2 Charlie blev det til en hel udsendelse om "Mit liv med antikviteter" med Frode Munksgaard. Lis Messmann deltog også i de 14 første udsendelser af DR 1´s "Hammerslag" om antikviteter. NRK 1´s udsendelsesrække "Herskapelig" har også været forbi på Staarup Hovedgaard. Undervejs er det ligeledes blevet til flere radio indslag.